reviews of opera, ballet, performances, classical music, design, arts, books.

11 komponister konkurrerer om Nordisk Råds Musikpris 2012

Bedømmelseskomiteen for Nordisk Råds Musikpris har i år valgt at nominere 11 komponister til den store nordiske pris.

Temaet for årets musikpris lyder:

’Prisen gives for et værk af en nulevende komponist. Der fastsættes ingen genbegrænsninger, men det forudsættes, at værket opfylder høje kunstneriske krav, og at værket inden for sin genre kan betragtes som originalt.’

Magne Hegdal er blant de nominerte til Nordisk Råds Musikpris.

Norske Magne Hegdal og Ole Henrik Moe er blant de nominerte.

Ole Henrik Moe jr. nominert til Nordisk Råds Musikkpris. Photo by Kirsti Reinsberg Mørch

De nominerede for 2012 er:

Danmark

Illustrationer I-IV  / Else Marie Pade
Else Marie Pade (1924) var blandt de første pionerer i verden, som seriøst arbejdede med den konkrete og elektroniske musik. I 1950’erne og 60’erne realiserede hun, i tæt samarbejde med teknikere på Danmarks Radio, en omfattende mængde banebrydende værker. Hendes En dag på Dyrehavsbakken og Syv Cirkler er henholdsvis det første stykke konkrete og det første stykke elektroniske musikalske værk, som er skabt på dansk jord. I de seneste ti år er Pades værker blevet genstand for en intens opmærksomhed blandt musikere og komponister, og hun er bl.a. hædret med den livsvarige kunstnerydelse fra Statens Kunstfond i Danmark.

4 Rooms  / Jacob Kirkegaard
Med inspiration fra den konkrete musik, skaber Jacob Kirkegaard (1975) sine bemærkelsesværdige værker via brug af reallydsoptagelser. Ved hjælp af uortodokse metoder og optageudstyr, indfanger han sjældne og hidtil ukendte lyde og klange fra et væld af overraskende steder i verden, f.eks. en gejser, nordlys, syngende sand fra Oman ørkenen, et atomkraftværk, selv lyde fra det indre menneskelige øre. Med værket 4 Rooms udfolder Kirkegaard lyden fra fire forladte rum i den radioaktive eksklusionszone i Tjernobyl, Ukraine; en svømmehal, en kirke, et auditorium og en gymnastiksal. Rum, som tidligere har været fyldt af menneskelig aktivitet og liv, men som med ét blev forladt på grund af katastrofen i 1986.

Finland

“Vie” / Jukka Tiensuu

Født i 1948. Cembalist, pianist og dirigent med et bredt repertoire fra tidlig til moderne musik. Han har arbejdet som fri improvisator med internationalt kendte musikere, og han har givet koncerter i de fleste europæiske lande, USA og Asien. Han har desuden afholdt kurser om barokmusik og nutidig musik. Hans kompositioner spænder fra soloværker for kantele (citarlignende finsk folkeinstrument) til værker for kor og orkestre, og fra kompositioner for harmonikaensembler til elektronisk musik og computermusik. Han har arbejdet i adskillige studier og forskningscentre over hele verden.

Red earth and rain / Eero Hämeenniemi

Født i 1951 i Valkeakoski, Finland. High School-eksamen i 1969 på South West High School, Minneapolis, Minnesota. Han begyndte at studere indologi, filosofi og musikvidenskab på Helsingfors universitet i 1971, men besluttede sig for at koncentrere sig om komposition. Han dimitterede fra Sibelius-Akademin som komponist i 1978 efter at have taget en grad i musikteori i 1976. Han fortsatte sine studier i Krakow, Polen og Siena, Italien i 1979. Herefter fik han et Fulbright-legat og rejste til USA, hvor han studerede hos Joseph Schwantner på Eastman School of Music i 1980-1981. Han studerede klassisk tamilsk og indisk kultur (i perioden 1999-2006 med afbrydelser) hos professor I. Sundaramurti, tidligere prodekan på Tanjore Tamil University.

Færøerne

Askur & Embla – The first day may be / Kári Bæk
Kári Bæk (f. 1950) er aktiv i det færøske musikliv, både som korleder og musiker, med obo som instrument, og – især de seneste 20 år – også som komponist. De første værker var for kor, men efterhånden har han også skrevet for soloinstrumenter og ensembler af varierende størrelse. I 2011 kom et musikeventyr, Veiða vind, for symfoniorkester. Mange af Káris værker er blevet uropført af færøske og nordiske kor og ensembler som Mpiri, Tarira og Aldubáran ofte i forbindelse med musikfestivalen Summartónar. En del af hans værker findes på cd med disse ensembler.
Ask og Embla blev til af to stykker træ, som Odin, Vile og Ve, de tre gudebrødre, fandt på stranden. De snittede to figurer ud af træet, og Odin syntes så godt om dem, at han besluttede sig for at puste liv og ånd i dem. Vile gav dem forstand, og Ve gav dem alle sanserne.

Island

Dreaming  / Anna Thorvaldsdóttir

Komponisten Anna Thorvaldsdottir har en passion for at arbejde med omfattende soniske strukturer, og hendes musik stræber efter at skabe en flydende verden af lyde med en gådefuld, lyrisk atmosfære. Annas musik opføres jævnligt i Europa og USA, og hendes værker er blevet nomineret og præmieret ved flere lejligheder, eksempelvis ved Icelandic Music Awards, Prix Europa og den årlige International Rostrum of Composers. Hun har desuden fået International Music Prize for Excellence in Composition.  Hun har en MA og en ph.d.-grad fra University of California i San Diego. Albummet Rhízōma, som inkludererDreaming for orkester, blev udgivet den 25. oktober 2011 på det amerikanske pladeselskab Innova Recordings, og er blevet særdeles godt modtaget.

Flutter for flute, orchestra and field recordings of insects / Þuríður Jónsdóttir

Komponist og fløjtenist Þuríður Jónsdóttir har studeret musik på Island og i Italien. Hun tog eksamen i fløjte, komposition og elektronisk musik på konservatoriet i Bologna, og derefter fortsatte hun sine studier i komposition hos F. Donatoni og A. Solbiati.  Hun har ofte beskæftiget sig med forholdet mellem akustiske og elektroniske lyde, eksempelvis i værker, hun har skrevet for solofløjte og elektroniske lyde, kor, orkester og opera. Hun har desuden lavet en lydinstallation og et radiospil. Hun har blandt andet samarbejdet med grupperne Caput, Adapter, FontanaMix og EnsembleMa. Hendes musik er blandt andet blevet opført på festivalerne Présences, Musica Nova, ISCM og NMD. Hun har haft opgaver for en række institutioner og musikere, herunder Radio France, Deutsche Radio og Nomus.

Norge

Vent Litt Lenger / Ole-Henrik Moe

Ole Henrik Moe jr. nominert til Nordisk Råds Musikkpris. Photo by Kirsti Reinsberg Mørch

Ole-Henrik Moe er født i Oslo i 1966. Ole-Henrik Moes Vent Litt Lengerudfordrer et af de helligste rum i den klassiske musik – strygekvartetten. Værket er skrevet til Ardittikvartetten, som er en institution i vor tids komponerede musik. Moe træder ind i violinens anatomi, et instrument som også er hans eget. Han afsøger violinkroppen i sin jagt efter nuancerede klange i området mellem toner og støj, i grader af tæthed og overgange fra det klare til det hårde. Forløbene kan virke improviserede, men de er nøjagtigt noterede og ofte i flere parallelle grammatikker. Men uanset hvor præcist dette univers er defineret, er der altid en menneskelig berøring til stede. Musikken er blevet beskrevet som postspektral støjmusik, og både i sin egen praksis og i kunstneriske samarbejder forener komponisten det præcist komponerede med folkemusik og den elektroniske støjmusiktradition.

Magne Hegdal er blant de nominerte til Nordisk Råds Musikpris.

Stort sett  / Magne Hegdal

Født i 1944 i Gjerdum, Norge. Han har studeret komposition hos Conrad Baden og Finn Mortensen, og dimitterede som komponist fra Musikkonservatoriet i Oslo i 1972. Magne Hegdals Stort sett for violin og klaver udtrykker en række forskellige holdninger til det at komponere. Fra det umiddelbare følelsesudtryk til musik, hvor komponisten modtager mere, end han skaber. I det, som først fremstår som et tolvtoneunivers, fremtræder efterhånden referencer til anden musik – Beethoven, Schumann, Cage, Grieg, folkemusik.  Referencerne fremstår i højere grad som stærke minder, end som distancerede citater. At huske, samle og genopdage får således betydning, både her og i de lange forløb, som er direkte komponeret. Hos Hegdal er tilfældigheden som værktøj nært forbundet med at opleve naturen eller at se et landskab. Stort sett betyder både et vidt perspektiv, en tidsangivelse (ofte, men ikke altid) og et sæt eller en samling. Det sidste kan henvise til andre værker, som giver forskellige syn på det at komponere, eksempelvis C.P.E. Bachs Sechs Sammlungen eller Ives’ A Set of Pieces.

Sverige

Golden Dances of the Pharaohs / Victoria Borisova-Ollas
Victoria Borisova-Ollas er født i 1969 i Rusland, men hun har boet i Sverige i mange år. Hun fik sin første internationale anerkendelse, da hendes værk Wings of the Wind fik andenpladsen i Masterprize-konkurrencen i 1998. Kritikerne var begejstrede og beskrev hendes værk som et stykke ”sparkling sonic poetry”. Hun gør brug af et originalt og innovativt vokabularium af lyde til at skabe akustiske rum af storslået skønhed og intensitet, som kan fortrylle både den sofistikerede lytter og den nysgerrige, men knap så erfarne lytter. Victoria påbegyndte sine musikstudier i en tidlig alder. Efter at være dimitteret fra Central School of Music i Moskva og senere fra det berømte Tchaikovsky-konservatorium, fortsatte hun sine studier i komposition på Musikhögskolan i Malmö og på Royal College of Music i London.

Eleven Gates / Anders Hillborg

Anders Hilborg er født i Stockholm i 1954. Han fik sine første musikalske erfaringer som korsanger, og han var desuden involveret i forskellige former for improviseret musik. Fra 1976 til 1982 studerede han kontrapunkt, komposition og elektronisk musik på Kungliga Musikhögskolan i Stockholm, hvor han blandt andre blev undervist af Gunnar Bucht, Lars-Erik Rosell, Arne Mellnäs og Pär Lindgren. En anden vigtig inspirationskilde var Brian Ferneyhough, som ved flere lejligheder var gæsteunderviser på Kungliga Musikhögskolan. Ud over at fungere som underviser fra tid til anden, har Hillborg været freelance-komponist på fuld tid siden 1982. Han har et omfattende virkefelt, som dækker både orkester-, kor- og kammermusik samt film- og popmusik.

Tag en virtuel tur blandt de nominerede. Her kan du høre uddrag af deres musik, og du kan klikke dig videre ind i musikernes eget spændende univers, hvor du kan komme endnu tættere på musikken.

Vinderen af Nordisk Råds Musikpris bliver offentliggjort i begyndelsen af juni 2012, og prisen bliver overrakt under Nordisk Råds session i Helsingfors i november.

%d bloggers like this: